Skip to main content

Ledige stillinger hos HiFlux Filtration A/S

Vi oplever god vækst i virksomheden og vi har pt. 1 ledige stillinger.

  • Lageroperatørelev

Læs mere om stillingen nedenunder.

Lageroperatørelev

Drømmer du om en praktisk uddannelse med lagerstyring og logistik? Så er en lageroperatørelevstilling hos HiFlux Filtration A/S måske noget for dig.

HiFlux Filtration A/S er en international virksomhed i stor udvikling og vækst. Som elev hos HiFlux Filtration A/S er du en vigtig del af vores organisation og en nøglespiller for os. Vi tilbyder dig en spændende uddannelse indenfor lager og logistik med afvekslende opgaver, hvor du får mulighed for at kombinere teori og praksis gennem dit uddannelsesforløb.

Som lageroperatørelev bliver du specialiseret indenfor logistik og lagerstyring. Det er nemlig dig, der skal have det store overblik, når det handler om varepluk, -modtagelse, – forsendelse samt øvrige lageropgaver. Du lærer at køre gaffeltruck, og du får undervisning i de IT-systemer, som bruges til at registrere varerne, så vi altid ved, hvad vi har på lageret.

Hos HiFlux Filtration A/S tager vi hånd om vores elever. Vi tilbyder dig en selvstændig og spændende elevplads, hvor du vil få et stort ansvar. Vi gør os umage med at skabe et spændende miljø og et afvekslende forløb i din elevtid – og har fokus på, at du trives og udvikler dig. Vi har et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur, og vi lægger vægt på højt serviceniveau, engagement, ansvarlighed og godt humør.

Uddannelsen og jobbet indebærer blandt andet

  • Varemodtagelse, vareregistrering og stikprøvekontrol
  • Emballering/ montage og forsendelse
  • Planlægning og kontrol af lagerbeholdning, opmærkning og pakning af varer
  • Administrative opgaver, bl.a. fakturering og statusopgørelse

Dine kompetencer

  • Du har bestået grundforløbene GF1 og GF2 som lageroperatør
  • Du har vilje og lyst til at være en del af et godt hold.
  • Du er mødestabil og tager ansvar for dit arbejde
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret

Har du spørgsmål til denne elevstilling, er du velkommen til at kontakte Production Manager Sonny Schrøder på telefon 2070 0114

Om HiFlux Filtration A/S

HiFlux Filtration A/S er en dansk virksomhed, der i over 60 år har specialiseret sig i at levere filterløsninger til industrien. Fokus er på udvikling og fremstilling af væskefiltre, og produktprogrammet tæller mere end 20.000 kombinationsmuligheder. Rådgivning, problemløsning, montage og servicering er vigtige elementer i virksomhedens aktiviteter. HiFlux Filtration har forhandlere over hele Europa og filialkontor i Holland.