Viskositet er ligesom en væskes “tykkelse” eller “klæbrighed”, der bestemmer, hvor let den flyder. Forestil dig, at du hælder honning og vand ud over hinanden; honning flyder meget langsommere, fordi det har en højere viskositet end vand. Dette koncept gælder for alle væsker og gasser og påvirker, hvordan de bevæger sig gennem rør, over overflader, eller når de omrøres.
I mere tekniske termer måler viskositet en væskes modstand mod deformation ved en given hastighed, f.eks. når den flyder eller omrøres. For væsker som vand eller luft (kendt som newtonske væsker) er viskositeten konstant og ændrer sig ikke med strømningshastigheden, eller hvor kraftigt de omrøres. Men for ikke-newtonske væsker, som ketchup eller slim, kan deres viskositet ændre sig, når de presses, omrøres eller rystes – de kan blive tyndere (mindre viskøse) eller tykkere (mere visk øse) under belastning.
Viskositet er som en væskes tykkelse. Forestil dig, hvordan vand hældes let og hurtigt ud af en flaske – det har lav viskositet. Tænk nu på at hælde sirup eller honning på; de er langsomme og tykke – de har høj viskositet. Så viskositet er simpelthen, hvor hurtigt eller langsomt en væske flyder. Jo tykkere væsken er, jo højere er dens viskositet. Temperaturen kan også påvirke, hvor tyk eller tynd en væske er – som når varm sirup flyder lettere ud end kold sirup.
Disse værdier repræsenterer viskositeten af de anførte materialer, hvilket giver en sammenligning fra meget flydende stoffer som vand til meget tykke materialer som vindueskit.
1. Vand: 1-5 cps
2. Blod: 10 cps
3. Majssirup: 50-100 cps
4. Ahornsirup: 150-200 cps
5. Ricinusolie: 250-500 cps
6. Honning: 2.000-3.000 cps
7. Melasse: 5.000-10.000 cps
8. Chokoladesirup: 10.000-25.000 cps
9. Ketchup: 50.000-70.000 cps
10. Jordnøddesmør: 150.000-200.000 cps
11. Crisco/smør: 1.000.000-2.000.000 cps
12. Silikoneforsegling: 5.000.000-10.000.000 cps
13. Vindueskit: 100.000.000 cps
Hver væskes viskositetsmåling er afhængig af faktorer som temperatur og væskens specifikke sammensætning. Disse eksempler spænder over en række almindelige husholdnings- og industrivæsker for at give en fornemmelse af, hvordan viskositeten varierer på tværs af forskellige materialer.
Viskositetsadfærd beskriver, hvordan tykkelsen af en væske (dens viskositet) ændrer sig under forskellige forhold. Her er en forklaring på opførslen for newtonske, tixotrope og dilaterende væsker:
1. Newtonske væsker:
– Disse væsker har en konstant viskositet, uanset hvilken kraft de udsættes for, eller hvor hurtigt de omrøres eller bevæges.
– Et almindeligt eksempel er vand. Uanset om du rører det langsomt eller hurtigt, føles det lige så “tykt” eller “tyndt” – det ændrer ikke sin modstand mod at flyde.
2. Thixotropiske væsker:
– Thixotrope væsker bliver mindre viskøse, eller tyndere, med tiden, når der påføres en konstant kraft.
– Forestil dig et glas honning eller ketchup. Når du først prøver at hælde den op, bevæger den sig langsomt. Men når du ryster eller rører i den, flyder den lettere. Når du holder op med at røre, vil det med tiden blive tykkere igen.
3. Fortyndende væsker:
– Dilaterende væsker er det modsatte af tixotropiske. De bliver mere viskøse eller tykkere, når der påføres en kraft.
– Tænk på en blanding af majsstivelse og vand. Når man trykker på den eller bevæger hånden hurtigt igennem den, føles den solid. Men hvis du bevæger dig langsomt, føles det flydende. Jo hurtigere kraften er, jo tykkere bliver den.
Denne adfærd er vigtig i industrielle processer, hvor materialeflowet er kritisk, f.eks. ved blanding, pumpning eller under kemiske reaktioner. Forståelse og kontrol af viskositetsadfærd sikrer, at processerne kører problemfrit og effektivt.
Høj viskositet betyder, at en væske er tyk og flyder langsomt. En væske med høj viskositet, som honning eller melasse, modstår bevægelse på grund af indre friktion – dens molekyler bevæger sig ikke så let forbi hinanden. Dette er i modsætning til væsker med lav viskositet, som vand eller alkohol, der er tynde og flyder hurtigt. Stoffer med høj viskositet kræver mere kraft at hælde, sprede eller røre i sammenlignet med stoffer med lav viskositet.
Densitet er et mål for, hvor meget masse der er indeholdt i et givet volumen. Det udtrykkes ofte i kilogram pr. kubikmeter (kg/m³) eller gram pr. kubikcentimeter (g/cm³). Du kan tænke på massefylde som, hvor tæt pakket eller hvor tungt noget er i forhold til dets størrelse. For eksempel er en sten tættere end et stykke kork; selv om de er lige store, vil stenen være tungere, fordi den har mere masse pakket ind i den samme mængde plads. Massefylde er et vigtigt begreb i fysik og ingeniørvidenskab, fordi det påvirker, hvordan stoffer interagerer med hinanden, herunder om de flyder eller synker, når de placeres i en væske.
Temperaturen har en betydelig indvirkning på viskositeten af væsker og gasser:
Disse ændringer i viskositet som reaktion på temperaturvariationer er vigtige at tage højde for i applikationer som smøring, kemisk behandling og i designet af udstyr, hvor væsker bruges eller behandles.
Vi vil etablere kontakt mellem dig og vores partner.
Udfyld formularen, så tager vi os af resten.